Høje blodtryk er en af de mest udbredte hjerte-kar-sygdomme i Danmark og opstår, når blodtrykket konstant er for højt. Dette belaster hjertets arbejde og kan føre til alvorlige komplikationer som hjerteinfarkt og apopleksi. Tilstanden udvikler sig ofte uden symptomer, og mange mennesker ved ikke, at de har høje blodtryk, før det opdages ved målinger hos lægen.
Der findes flere lægemiddelgrupper til behandling af høje blodtryk. ACE-hæmmere som Lisinopril og Enalapril arbejder ved at slappe blodkarrene af. Betablokkere som Metoprolol og Atenolol reducerer hjertets arbejdsbyrde. Calciumkanalblokkers som Amlodipin virker ved at slappe blodkarrene af. Diuretika som Hydrochlorthiazid udskiller overskydende væske. Kombinationsmedicin findes også til patienter, der har brug for flere lægemidler. Derudover er livsstilsændringer vigtige, herunder mindre salt, regelmæssig motion og vægtreduktion.
Regelmæssige blodtryksmålinger er vigtige for at overvåge tilstanden. Normale værdier ligger under 120/80 mmHg. Du bør søge læge, hvis dit blodtryk konsekvent er over 140/90 mmHg. Forebyggelse omfatter sund kost, fysisk aktivitet, stressreduktion og begrænsning af alkohol.
Forhøjet kolesterol betyder, at der er for meget fedtstof i blodet, hvilket øger risikoen for at udvikle hjertesygdom. Kolesterolet dannes naturligt i kroppen og er nødvendigt for vigtige funktioner, men for høje niveauer kan føre til ophobning i blodkarrene og dannelse af plak, som begrænser blodgennemstrømningen.
Der findes LDL-kolesterol, som er det "dårlige" kolesterol, der ophober sig i arterier. HDL-kolesterol er det "gode" kolesterol, som fjerner LDL fra blodkarrene. Triglycerider er endnu en type fedtstof i blodet. En god lipoprotein-profil er vigtig for hjertet.
Statiner som Atorvastatin, Simvastatin og Pravastatin bruges omfattende i Danmark og reducerer kolesterolproduktionen i leveren. Ezetimib blokerer optagelsen af kolesterol fra føden. Fibrater som Bezafibrat bruges til at sænke triglycerider. Nye lægemidler som PCSK9-hæmmere kan være aktuelle for patienter med meget høje niveauer. Behandling kombineres med kostændringer, herunder mindre mættet fedt og flere kostfibre.
LDL-kolesterol bør ideelt være under 3,0 mmol/l for personer med høj risiko. Regelmæssig motion, vægtreduktion og ophør med rygning er vigtige dele af behandlingen.
Hjertebank opleves som uregelmæssige hjerteslag, flatren eller pulsering i brystet. Arytmier betyder, at hjertets rytme er uregelmæssig. Der findes forskellige former, fra harmløse til livstruende tilstande. Nogle mennesker mærker ingen symptomer, mens andre oplever svimmelhed, åndenød eller brystsmerter.
Arytmier kan skyldes stress, kaffe, søvnmangel eller mere alvorlige hjerteproblemer. Atrieflimren er den mest almindelige type hos ældre og øger risikoen for blodpropper. Patienter med arytmier skal altid søge lægehjælp for at fastslå årsagen.
Antiarytmika som Metoprolol kontrollerer hjerterytmen. Digitalis-præparater forøger hjertemuskelens kraft. Antikoagulantia som Warfarin eller de nye antikoagulanter reducerer blodpropperisiko. Nogle patienter har brug for elektrolytter eller pacemakers. Behandlingen afhænger helt af arytmiens type og årsag.
Begræns kaffe og alkohol, håndter stress og sørg for tilstrækkelig søvn. Regelmæssig motion under lægeovervågning kan også hjælpe.
Et hjerteinfarkt opstår, når blodtilførslen til hjertets muskulatur bliver blokeret, typisk af en blodprop i en arterie. Dette fører til, at delen af hjertets muskulatur døer. Angina pectoris er brystsmerter eller tæthed i brystet, som skyldes utilstrækkelig blodtilførsel til hjertmuskelaturen.
Tegn på hjerteinfarkt omfatter heftig brystsmerter, åndenød, koldsved og kvalme. Angina opleves som trykkende følelse i brystet, som regel ved anstrengelse. Det er vigtigt at søge akut lægehjælp ved disse symptomer.
Aspirocaine gives straks for at forhindre blodpropper. Nitrater lindrer smerte og udvider blodkar. Blodfortyndere som Heparin eller nye antikoagulanter bruges. Nogle patienter skal have stent indsat eller bypass-operation.
Efter et hjerteinfarkt ordineres typisk betablokkere, ACE-hæmmere, statiner og blodfortyndere. Beta-blokkere reducerer belastningen på hjertets muskulatur. Statiner forebygger nye blodpropper. Blodfortyndere som Acetylsalicylsyre forebygger recidiv.
Cardiac rehabilitation-programmer hjælper patienterne tilbage til normale aktiviteter sikkert.
Hjerteinsufficiens betyder, at hjertet ikke pumper blod effektivt nok rundt i kroppen. Dette kan skyldes tidligere hjerteinfarkt, høje blodtryk, klapsygdom eller andre hjertesygdomme. Symptomerne omfatter åndenød, træthed og væskeophobning.
Systolisk hjerteinsufficiens betyder, at hjertet ikke pumper kraftigt nok. Diastolisk hjerteinsufficiens betyder, at hjertets kamre ikke fylder sig ordentligt. Højresidig og venstre-sidig hjerteinsufficiens påvirker forskellige dele af kroppen.
ACE-hæmmere og ARB'er som Losartan lindrer symptomerne. Beta-blokkere beskytter hjertet mod yderligere skade. Diuretika reducerer væskeophobning og åndenød. Digitalis-præparater forøger hjertets pumpekraft. Aldosteron-antagonister som Spironolacton kan også ordineres. SGLT2-hæmmere er nye mediciner, som reducerer behovet for hospitalsindlæggelse.
Begræns saltindtag til højst 6 gram dagligt. Drik mindre væske, hvis læggen anbefaler det. Regelmæssig bevægelse efter lægens vejledning. Monitorering af vægt hjemme kan tidligt påvise væskeophobning. Stop med at ryge og begræns alkohol.
Selvom kolesterol-medicin er vigtig, er forebyggelse mindst lige så vigtig for at holde hjerte og blodkar sundt.
Mindst 150 minutter moderat motion ugentlig reducerer risikoen for hjertesygdom markant. Styrketræning to gange ugentlig styrker hjerte og muskler. Vægtreduktion på blot 5-10 procent kan sænke blodtrykket betydeligt.
Ophør med rygning har øjeblikkelig positiv effekt på hjertesundheden. Stress-håndtering gennem meditation, yoga eller andre teknikker forebygger hjertesygdom. Tilstrækkelig søvn på 7-8 timer hver nat er vigtig for hjertehelsen.
Årlige blodtryks- og kolesterolmålinger hos lægen eller apoteket sikrer tidlig opdagelse af problemer. Folk over 40 år bør få kontrolleret deres kardiovaskulære risiko mindst hvert femte år.
